Skoven

SKOVEN – et natur og kunstprojekt i Maylandsskoven

SE VIDEO HER

Projektet SKOVEN blev gennemført i foråret 2018 i Maylandsskoven med 3., 4. og 5. klasses elever og lærere fra Næsby Skole, Kroggårdsskolen, samt Odense Kommunes centerklasser.

Idéen med projektet var at arbejde med vores naturopfattelse og skabe en bevidsthed om skoven, dens liv og betingelser. Vi gav oplevelser i naturen, og var idémagere for hvordan vi kan bruge skoven på en enkel, fantasifuld og fornøjelig måde.

Sammen med naturvejlederen fra Naturvejledning Fjordens Dag fik eleverne en forståelse af skovens liv og vilkår.

Sammen med Jette Mellgren skabte eleverne ved brug af skovens elementer små og store værker. Værkerne var med til at ”forstørre”, ”indrammes” og ”sætte naturen under lup”. Således at vi kunne opleve naturen på en ny måde, blive forundret og forandre vores oplevelse af og i naturen.

Dokumentation af projekt og produkt blev formidlet og udstillet på Tarup bibliotek.

Projektet blev støttet af Odense Kommunes Udviklingspulje og Kulturministeriets Folkeoplysningspulje.

 

 

 

 

 

 


Odense Aftenskole
Banevænget 22
5270 Odense N

Skoleleder: Jan Johansen

Telefon: 20 83 96 74

Mail: janjoh@mail.dk

CVR: 18764199


Medlem af Fora